Skydeskiver/Baneanlæg

I løbet af den nærmeste fremtid vil der ske en gennemgribende renovering af vores i alt 8 Kongsberg skydeskiver. Renoveringen er ikke i dette års budget og er en betragtelig udskrivning for foreningen. Skiverne bliver flittigt brugt, og på trods af at vores frivillige har gjort en ihærdig og prisværdig indsats på at holde dem ved lige har vi måttet erkende at tiden er inde til et eftersyn. Skiverne er inspiceret af MED som har konstateret at en gennemgribende renovering er nødvendig da nedlukning af flere skiver er alternativet. Renoveringen vil ikke påvirke åbningstid eller skydning.

Vi har nu modtaget tilbud fra MED ( Military Equipment Denmark) som er det firma der er autoriseret til at renovere og lave vedligehold på Kongsberg skydeanlæg. Tilbuddet er på 73.890 kr ex moms og transport af skiver. Vi er i proces med at afsøge muligheder for at søge tilskud til dækning af noget af udgiften idet beløbet udgør en væsentlig overskridelse af dette års budget. Arbejdet med renovering af baneanlæg og skiver kan påbegyndes uge 43. Som før nævnt vil renovering IKKE få indflydelse på åbning af banen.

Desværre er den ene skive på 100 meter banen allerede nu sat ud af drift. Der kan således fra lørdag muligvis forekomme lidt ekstra ventetid til skydning på 100 meter banerne. Det er beklageligt og vi håber på forståelse og lidt tålmodighed. Instruktørerne vil gøre deres bedste for at få skydningerne afviklet så problemfrit som muligt.

Såfremt der skulle være spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til bestyrelsen på foreningens mail

God skydning

Bestyrelsen

Kategorier: Nyheder

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.